Bliv gæstetræner

Arena Spartacus er etableret af Player Social Responsibility, Spillerforeningens socialt ansvarlige tiltag, der bekæmper racisme og giver tilbud om gratis fodboldtræning for børn og unge i socialt udsatte områder.

Med spillerne forrest imod racisme og for mangfoldighed – I takt med den støt stigende eksponering af fodbold er de professionelle fodboldspillere herhjemme blevet kendte ansigter hos en enorm mængde børn og unge. De er blevet idoler og rollemodeller og har herigennem muligheden for at påvirke den måde, børn og unge håndterer den virkelighed, de er en del af.

Derfor har spillerne og Spillerforeningen engageret sig i at få fodboldens positive tiltrækningskraft til at gøre sig gældende uden for banen. Under Player Social Responsibility gør Giv Racismen Det Røde Kort, Arena Spartacus og Spartans på hver deres måde en forskel for børn og unge på tværs af landet med fodbold­spillerne som drivkraft.

I England har man igangsat en lang række initiativer med meget positive erfaringer som følge af fodboldspillernes velgørende indsats og påvirkning i lokalområderne. Fodboldspillernes medvirken har oven i købet forbedret Premier League-spillernes image.

Læs om den positive effekt for den enkelte og for lokalområdet her.

Se drejebogen for Arena Spartacus her.

 

Se video fra åbningsdagen her:

kanalsport.dk

Ambassadører
Ambassadørerne udgør rygsøjlen i Player Social Responsibility. Vores største aktiv er deres vilje til at tage socialt ansvar og gå forrest som idoler og rollemodeller. Listen med navne er lang og udgøres topspillere i Danmark og udlandet, der alle ønsker at yde en indsats.

Vores ambassadører tæller ud over vores faste trænere bl.a.: Anders Lindegaard, Christian Eriksen, Kasper Schmeichel, Thomas Kristensen, Martin Bernburg, Martin Albrechtsen, Morten Wieghorst, Patrik Mtiliga, Jores Okore, Bajram Fetai, Nadia Nadim, Karim Zaza, Johan Absalonsen, Jeppe Curth, Thomas Augustinussen, Rasmus Würtz, Christian Traoré, Hans-Henrik Andreasen, Kasper Lorentzen, Jonas Kamper m.fl.

Vil du tage socialt ansvar? – Vi har altid brug for spillere, som vil være med til at bære projekterne. Kontakt os, hvis du vil tage socialt ansvar, være med til at bekæmpe racisme og gøre en forskel for børn og unge i socialt udsatte områder.

Find kontaktoplysninger her.

Copyright © 2013 - Player Social Responsibility - c/o Spillerforeningen - Frederiksholms Kanal 4, 2. sal - 1220 København K - Tlf: 31 52 13 00 - mette.vestergaard@spillerforeningen.dk
Created by DehliDesign